Østaftalen virkerBeskæftigelsesministeriet31/05-2005 Københavns byret har i dag truffet afgørelse i den første principielle sag om brug af ulovligt arbejdskraft fra de nye østeuropæiske EU-lande. Dommen slår fast, at man ikke kan omgå overgangsreglerne gennem fiktive udstationeringer. Retten finder, at de polske arbejdere var midlertidigt ansat og dermed løst tilknyttede den pågældende virksomhed. I den situation er der ikke tale om en udstationering. De pågældende skulle i stedet have haft en opholds- og arbejdstilladelse efter overgangsordningerne for lovligt at kunne udføre arbejde i Danmark. Den tiltalte havde ikke sikret sig, at de polske arbejdere enten havde opholds- og arbejdstilladelse, eller at dette ikke var påkrævet. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen siger i forbindelse med dommen: - Jeg er glad for at kunne konstatere, at Østaftalen virker. Man kan ikke spekulere i udstationeringsdirektivets regler for at omgå aftalen. Det slår dommen fast. De pågældende arbejdstagere skulle have haft en opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde lovligt i Danmark. - Dommen underbygger vores hidtidige indsats. Den er et klart signal til virksomhederne om, at de skal sikre, at arbejdstagere fra de nye EU-lande har et lovligt opholdsgrundlag, når de arbejder i Danmark. - Betingelserne for at arbejde i Danmark har været klare fra dag ét. Det skal foregå på samme vilkår som danskere arbejder. Vi vil ikke acceptere løndumping, og vi sætter ind overfor de virksomheder, der ikke respekterer reglerne. |
||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |